Artikel | Pressemeddelelser
Langvarigt samarbejde giver stabilitet, sikkerhed og viden
SIKRINGSLØSNINGER I ALLE PRISKLASSER
I mere end 50 år har telesikring sikret både store og små erhverv med alt fra tyverialarm og videoovervågning til adgangskontrol og meget mere.
“Vi ønsker, at vores kunder får den rigtige løsning og rådgivning. Og det bliver den for langt de fleste, når de sikrer sig godt,” siger Casper Eilerskov, Salgschef i telesikring.
telesikrings samarbejde med Hikvision har over årene udviklet sig fra at have fokus på entry-level-produkter, altså produkter, som prismæssigt er i den lave ende af markedet til også at inkludere Hikvisions advanced-sortiment til high-end-sikringsmarkedet.
Derfor er det yderst vigtigt for os, at vi kan levere – uanset om vores kunde er en mindre forretning, der blot mangler ét enkelt kamera, eller om vores kunde er en stor virksomhed, hvor sikringen kræver et mere omfattende set-up. Og det kan vi med Hikvisions overvågningsløsninger,” uddyber Casper Eilerskov.
Hikvision investerer hvert år 7-8 % af deres årlige omsætning i udvikling for konstant at kunne skabe banebrydende og innovativ teknologi og løsninger.
Udover det stærke udviklingspotentiale ser telesikring stor værdi i, at Hikvision tilbyder produkter i alle prisklasser og til alle aspekter af markedet.
“Jeg er meget positiv overfor både pris og kvalitet, hvilket gør dem til en yderst hensigtsmæssig og vigtig samarbejdspartner for os,” siger Casper Eilerskov.
ET VIGTIGT OG MENINGSFULDT SAMARBEJDE
Det gode samarbejde mellem Hikvision og telesikring bygger på mere end blot en køb- og salgsproces. Hikvision har et kundeorienteret fokus og investerer i deres partnerskaber, hvilket telesikring også kan mærke:
“Vi er en virksomhed, der går meget op i vores faglighed. Derfor er uddannelse af vores konsulenter og teknikere ekstremt vigtigt. Her er vi særdeles imponeret over Hikvisions evne til at bidrage til uddannelse af vores medarbejdere. For et par måneder siden sendte vi blandt andet en gruppe af vores konsulenter til Hikvisions hovedkontor i Amsterdam. En sådan tur bidrager til et stærkere samarbejde og gør, at vores konsulenter er klædt korrekt på til arbejdet ude hos vores kunder,” fortæller Casper Eilerskov.
Derudover er en fælles ambition om at se muligheder fremfor begrænsninger sammen med et løsningsorienteret og nysgerrigt mindset med til at øge ambitionsniveauet og fastholde den gode relation.
“Vores samarbejde med telesikring har stået på i mange år, og vi værdsætter meget den professionelle tilgang fra telesikring til fælles at øge de muligheder og løse de udfordringer, der er i hverdagen. telesikring er yderst professionelle og løsningsorienterede, og det sætter vi stor pris på. Vi har en god relation og en fælles ambition om at udvikle denne yderligere i fremtiden,” siger Michael Hygild, Business Unit Manger i Hikvision.
Se flere artikler:
- Pressemeddelelser
Telesikring vil sikre tryghed med kunstig intelligens
- Pressemeddelelser