Få et tilbud
Problemer med svind? Ny afdeling sætter øget fokus på svind og butikstyveri Læs mere her

Artikel | Nyheder

Ny afdeling skal hjælpe med at bekæmpe stigende svind og butikstyveri

Svind og butikstyveri er en voksende udfordring for danske butikker. Derfor etablerer Telesikring nu en dedikeret afdeling, der skal hjælpe virksomheder med at reducere tab, skabe overblik og styrke sikkerheden gennem dialog, rådgivning og professionelle sikringsløsninger. 

Svind og butikstyveri er et stigende problem for danske butikker

I 2024 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier – svarende til 75 om dagen. En trend som også fortsatte opad i 2025. Og på blot fem år er antallet steget med 68 %, og konsekvenserne mærkes tydeligt i mange butikker. 

Selv små, daglige tab kan hurtigt vokse, og når bare én procent af omsætningen forsvinder, kan det få stor betydning for bundlinjen. Det øger behovet for målrettet rådgivning og svindforebyggende løsninger, der skaber overblik og gør en reel forskel i hverdagen. 

Derfor har Telesikring oprettet en dedikeret afdeling for Svind og Butikstyveri, som skal hjælpe virksomheder i hele landet med at beskytte varer, medarbejdere og økonomi. 

Behovet går kun én vej

Casper Klingenberg, salgsansvarlig for små og mellemstore virksomheder i Telesikring, ser initiativet som et naturligt svar på udviklingen:

“Svind er blevet en reel trussel mod indtjeningen i mange butikker. Vi oplever en stigende efterspørgsel på rådgivning og løsninger, og derfor er timingen rigtig for at styrke indsatsen.”

Casper Klingenberg, Salgschef – SMV

Den nye afdeling vil give kunderne indsigt i tab, overblik over risici og adgang til gennemprøvede sikringsløsninger – fra varesikring og videoovervågning til DNA-spray, tyverialarm og overvågningsmaster. 

En dedikeret rådgiver i spidsen

Afdelingen ledes af Andreas Mølvad Tækker, som er erfaren sikringskonsulent fra Telesikrings salgsafdeling. Han kender til kundernes problemer, og har ansvaret for at opbygge og drive området. Andreas understreger, at effektiv svindforebyggelse handler lige så meget om forståelse for butikkens hverdag som om teknologi:

“Når vi kigger på butikkens arbejdsgange og sikringsniveau, finder vi ofte forbedringer, der kan implementeres uden at forstyrre kunder eller personale. Det skaber mere tryghed og ro i hverdagen.”

Andreas Mølvad Tækker, Sikringskonsulent

Én kontaktperson – ét samlet overblik

Med den nye specialafdeling får butikkerne én fast kontaktperson, der følger dem hele vejen fra første dialog til implementering og løbende opfølgning. Det gør arbejdet med sikkerhed mere overskueligt og sikrer, at indsatsen altid er tilpasset butikkens behov. 

Afdelingen for Svind og Butikstyveri er nu etableret, og Telesikring står klar til at rådgive både eksisterende og nye kunder – uanset om behovet er konkret sikring eller en indledende, uforpligtende dialog.

Kontakt os i dag

Få en dialog om jeres svind samt konkrete anbefalinger til en tryggere og mere sikker butik. 

Se flere artikler:

Tjekliste: 7 konkrete råd til at mindske svind og butikstyveri

Butikstyveri er ikke længere et enkeltstående problem – for mange butikker er det blevet en del af hverdagen. Men hvad kan du selv gøre for at mindske svind og butikstyveri? I denne tjekliste deler vi 7 konkrete råd, der kan hjælpe dig med at få mere kontrol – og mere ro – i butikken.

Gør virksomheden klar til vinter – sådan holder du tyve på afstand

Vinteren betyder ikke kun kortere dage – den betyder også, at din virksomheds sikkerhed bliver sat på prøve. Et par små justeringer kan gøre en stor forskel for både tryghed og drift.

Bliv kontaktet

Du kan altid kontakte os for et uforpligtende tilbud eller en snak med vores sikringskonsulenter. Skriv dine oplysninger i formularen, så kontakter vi dig snarest muligt.

Jeg vil gerne kontaktes via:
Hvad drejer din henvendelse sig om?

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.