Få et tilbud
Ny tyverialarm? Se vores løsninger inden for alarm til erhverv. Bliv klogere her

Artikel | Gode råd

Gør virksomheden klar til vinter – sådan holder du tyve på afstand

Vinteren betyder ikke kun kortere dage – den betyder også, at din virksomheds sikkerhed bliver sat på prøve. Et par små justeringer kan gøre en stor forskel for både tryghed og drift.

Tyvene får længere arbejdsdage

Når mørket falder på tidligere, og dagene bliver kortere, ændrer hverdagen sig også for dem, der holder øje med muligheder for indbrud.

Nu får tyvene længere arbejdsdage – og din virksomhed kortere reaktionstid.

For mange virksomheder betyder vinteren nemlig, desværre, en øget risiko – både for ubudne gæster og for fejl i tekniske systemer, der udsættes for kulde, fugt og frost.

Men med et par enkle tiltag kan du sikre, at din virksomhed står stærkt gennem de mørke måneder.

1. Giv lyset en aktiv rolle

God belysning er en af de mest effektive måder at forebygge indbrud på.

Bevægelsesstyrede lamper rundt om bygningen skaber uforudsigelighed for tyven – og samtidig tryghed for medarbejdere, der ankommer tidligt eller forlader sent.

Det sparer desuden strøm, da lyset kun tænder, når der er aktivitet – en løsning, der både er sikker og bæredygtig.

Står lyset tændt hele tiden, kan det have den modsatte effekt, da det giver tyven godt arbejdslys.

2. Sørg for, at dine kameraer ser klart – også i mørke

Mange kameraer mister skarpheden, når dagslyset forsvinder. Derfor kan det være værd at overveje opdatering til kameraer med infrarødt lys eller termisk teknologi.

Det første giver tydelige billeder i mørke, mens termiske kameraer registrerer bevægelse ud fra varme – og dermed fanger, når nogen opholder sig på området, selv i totalt mørke.

3. Gennemgå dit alarmsystem og dine adgangspunkter

Kulde og fugt kan påvirke både sensorer og kabler, og derfor er det en god idé at få lavet et vintereftersyn af dit alarmsystem.

Tjek samtidig, om døre og vinduer stadig er forsynet med den rette sikring – og om adgangskontrollen matcher jeres nuværende arbejdsgange. 

Mange virksomheder opdager først mangler, når noget går galt.

4. Få en sikkerhedspartner, der tænker fremad

Hos Telesikring hjælper vi virksomheder med at forberede sig på vinteren – fra eftersyn og opdatering af udstyr til rådgivning om den bedste kombination af alarm, adgangskontrol og kameraer.

For os er det forebyggende tryghed: Fordi de bedste sikkerhedsløsninger er dem, der virker, før nogen forsøger sig.

Se flere artikler:

Sådan sikrer I jer bedst op til ferien

Lige om lidt står ferien for døren. Men inden du (og måske resten af virksomheden) går på ferie, er her fire gode råd til, hvordan du sikrer virksomheden bedst i ferieperioder.

Sådan får du mere tryghed i den mørke tid

Når det bliver mørkt, stiger antallet af indbrud. En af grundene til dette er, at tyvene får nemmere ved at gemme sig og bryde ind uset. Derfor er det en rigtig god idé at øge sikringen i de mørke måneder af året. Du har forhåbentlig allerede sikret din virksomhed med et godt alarmsystem, adgangskontrol og videoovervågning – hvis ikke, er det, det første sted, du skal starte.

Bliv kontaktet

Du kan altid kontakte os for et uforpligtende tilbud eller en snak med vores sikringskonsulenter. Skriv dine oplysninger i formularen, så kontakter vi dig snarest muligt.

Jeg vil gerne kontaktes via:
Hvad drejer din henvendelse sig om?

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.